Nyt ansigt hos WhyOrange

2. January 2017

I dag startede Rikke Jensen i praktik hos WhyOrange. Rikke kommer fra Erhvervsakademiet, hvor hun læser til Markedsføringsøkonom. Fjerde semester har hun valgt at tilbringe hos WhyOrange, hvor hun kommer til at beskæftige sig med udarbejdelse af marketingmateriale for vores kunders sociale platforme samt andre kreative og digitale tiltag.

Rikke er oprindeligt fra en lille by udenfor Brande, og har blandt andet arbejdet både som tjener og været inde ved militæret. Der er ikke meget, der kan skræmme den 23-årige, og det kommer hun til at bevise over de næste fem måneder. Vi er glade for at have hende om bord, og ser frem til en spændende tid.